onsdag den 1. januar 2014

Grydelapper til det nye køkken

Min veninde og hendes mand har lige fået et nyt og meget flot køkken, og da det hele var mørkt og hvidt, besluttede jeg mig for en lille værtindegave nytårsaften med kulør på...
Opskriften, jeg forsøgte mig med, var fra Drops, men for første gang måtte jeg simpelthen give op!
Jeg knoklede og knoklede, printede simpelthen opskriften ud (hvilket jeg ALDRIG gør), sad trin for trin - og alligevel kunne jeg ikke forstå den!
Så efter 4-5 omgange blev det fuldstændigt eget design i stedet...
Resultatet taler for sig selv :-)
Jeg har hæklet med nål 3,5 og garnet er Parisgarn fra Drops. Starten er 4 lm til ring. Derefter 3lm + 11st til første omgang, og så begynder alt det sjove...

Gaven faldt heldigvis i rigtig god jord, men kender du ikke det, at du har lavet noget kreativt som gave, og så alligevel bliver usikker på, om folk ønsker at eje det efterfølgende...?
Det sidste jeg ønsker, er at folk skal belemres med mine kreationer, og det er jo ikke alle, der har samme smag...:-)

4 kommentarer:

  1. Hvor er de fine, og jo kender godt den følelse :)

    SvarSlet
  2. Den følelse kender jeg godt!

    De er nu blevet rigtig fine! Jeg kan godt lide de farver, du har brugt.

    SvarSlet
  3. Selvom du endte med at "freestyle", så er det blevet et rigtigt sødt sæt!
    Åh jo, jeg kender også den snigende usikkerhed, om modtageren kan lide det, som man har lavet.

    Nogle gange kan en opskrift også drille mig hvilket sidst var tilfældet med et par sokker i hulmønster. Jeg er dog stadig af den overbevisning, at der var fejl i opskriften :-)

    SvarSlet