torsdag den 21. marts 2013

Håndklæder i forårshumør

Nu hænger de smukt i køkkenet og leger forår, og hvorfor jeg har tænkt, at der absolut skulle være to af hver farve, forstår jeg jo ikke nu. For i virkeligheden klæder de hinanden smukt, og nu kaster jeg mig over at lave endnu et til samlingen, og det bliver det i pink.

Jeg husker projektet som langsommeligt og meget tidskrævende, men nu hvor det er genoptaget, ja så tog dette arbejde  i ca. 1,5 time i går aftes...
Det grønne og orange håndklæde er produceret tilbage i efteråret, og de har bare ligget i kurven for ufærdige projekter, da jeg syntes, at de skulle have en makker! Men selvfølgelige skulle de frem i lyste nu!  

Når jeg strikker disse, bruger jeg to tråde af den tynde bomuld købt i Brugsen. Det gør, at håndklæderne bliver meget tykke og virkelig lækre. På dette billede kan du muligvis fornemme tykkelsen. De vejer 165g hver, så det må være omkring 4 nøgler til hver.
Pas på med at strikke for stramt i bomuldsgarn, for det er i sig selv ret fast og hårdt, og hvis du strammer for meget til, giver det ømme håndled og skuldre. Jeg har i hvert fald lært mig selv at strikke løsere, end når jeg strikker i uld, som jo er langt mere elastisk at arbejde med.

Her får du min opskrift:

Slå 80m op på p 3,5. 
Strik 10p perlestrik.
Strik 10m perlestrik i hver side og mønster i midten er her 3r 3wr x 3 pinde og så modsat, så det danner de små fine tern.
Lav 50 rækker med tern a 3p. (Dvs. at du ialt strikker 150p frem og tilbage + kanten af perlestrik)
Afslut til sids hele arbejdet med 10p perlestrik.
Husk på sidste række at lave en strop, som håndklædet kan hænge i. Du strikker simpelthen til midten, slår x-antal masker op og fortsætter derefter med at strikke sidste pind færdig.
Afluk helt som du ellers ville gøre - også hen over de netop nyopslåede masker. Det giver en smuk strop. På Se vejledning fra Drops her.
Færdige arbejde måler 37cm i bredden og 52 cm i længden. Mine håndklæder vaskes ved 60g og får yderligere en tur i tørretumblerne. Så holder de så længe de holder, men i deres levetid er de bløde og lækre...

4 kommentarer:

  1. Dine er godt nok fine! Lækre farver!

    Jeg har ikke prøvet at strikke med dobbelttråd, men du har da ret i, at de så vil blive mere tykke og lækre. Jeg bruger pind 3 til enkelttråd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du simpelthen prøve, men det kommer selvfølgelig også al på størrelsen på håndklædet, for jo mindre jo bedre med kun en tråd, tænker jeg :-) Jeg har karklude også strikket med 2 tråde, og hvis de skulle hænge, ville det ikke se så elegant ud, hvis du forstår. De bliver for stive...

      Slet
  2. Hvis de hænger længe nok der og leger forår kan det være vi engang rent faktisk FÅR forår;) Men hvor er de flotte og så klare i farverne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og i dag har det i hvert fald hjulpet på vejret her hos mig, så måske de allerede virker...:-)

      Slet