Viser opslag med etiketten Kjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kjoler. Vis alle opslag

søndag den 24. maj 2015

Det var en ommer

En af de kjoler, som jeg viste dig i går, var bare ikke helt god nok.
Jeg har haft den på på arbejde, men der var altså noget med halsudskæringen, som bare ikke var blevet rigtigt. 
Derfor har jeg her til morgen klippet hele halsudskæring af og rettet til.
Samtidig har jeg også klippet ærmerne lidt kortere og lavet de pinke markeringer bredere, for også de var ikke helt tilfredsstillende.
Sådan er resultatet blevet:

Og sådan så den ud forinden:

Egentlig er det fuldstændig det samme i alt håndarbejde. Er man ikke tilfreds, kan man lige så godt pille op eller lave om (selvom man ikke altid lige gider), ellers kommer man aldrig til at synes om at bruge tingene.
Nu er jeg rigtig godt tilfreds, og så skal kjolen da snart på igen :-)
God pinse. Jeg forestiller mig at bruge dagen i haven med at bygge højbed og fordele 9 ton sten på gårdspladsen - hvad skal du lave?


lørdag den 23. maj 2015

Maskinen spytter kjoler ud...

Jeg kan slet ikke lade symaskinen stå, og det er simpelthen så fedt. 
I den her uge har jeg syet mig 3 kjoler, efter jeg kom hjem fra arbejde :-)



 
Som udgangspunkt har jeg brugt samme mønster, men så med hver sin halsudskæring og udsmykning, så kjolerne kommer til at sidde forskelligt

Alle kjoler er syet i jersey, hvilket er blødt og dejligt at gå med, og samtidig super let at sy i. 

I dag vil jeg forsøge mig med at købe nogle nye stoffer over nettet, for pt. findes der ikke flere smukke designs i nærheden af hvor jeg bor :-)

torsdag den 21. maj 2015

Kjoler på stribe...


Vi er gået helt syamok herhjemme...

De sidste uger har symaskinen bare kørt i stor stil, og det er super fantastisk og vildt hyggeligt, når pigerne deltager. 
Vi har været i Stof nogle gange, men også i Stof 2000 for at plyndre butikkerne for de rigtige stoffer...

Faktisk er hele vores sydille startet med, at Emilie ville sy et par sækkestole og puder til sit værelse. Ronja gad slet ikke med ind i butikken, men hun lod sig alligevel overtale. 

Godt for hende - skidt for dankortet...

Pludselig fik hun i hvert fald også lyst til at sy, og så klippede og arbejdede vi ellers i 4 dage (næsten)

Med fælles hjælp kom det til at se sådan her ud:
2 stk. t-shirts til Ronja

 Og 2 stk. kjoler til den unge dame:

Kjolerne er lavet med udgangspunkt i samme mønster, men de er alligevel blevet meget forskellige.
Den stribede har vi tilføjet indsnit på, og derfor er elastikbåndet omkring taljen taget væk.
Hvor imod den mønstrede er lavet i en tyndere kvalitet, og derfor bedre egnede sig til elastikken. 
De sidder begge super smukt, og hun er meget tilfreds med dem begge.