søndag den 20. januar 2019

Sød bluse

I dag vil jeg give dig en simpel grundopskrift på en sød bluse, jeg lavede i sommers.
Den strikkes oppefra og med udtagninger på hver anden pind ved ærmerne dannes formen helt af sig selv. Virkelig nemt - og teknikken kan overføres til hvilket som helst garn og pinde. Blot skal man regne sig frem til maskeantal ud fra sin strikkefasthed. Her er strikkefastheden 24 masker = 10 cm.

Den er strikket i bomuld, og jeg har brugt pind 3/3,5.

Først har jeg slået 105 masker op på p 3 og strikket 3 omgange. (en omgang ret, en omgang vrang og så igen en retpind.)
Derfra tages der 21 masker ud (=125m), og skiftes til pind 3.5 på resten af arbejdet.
Sæt nu en afmærkning af for henholdsvis ærmer og ryg/for. Et ærme har 21m,ryg/for 41m.
På den her bluse er udtagningerne lavet på hver anden pind og ved at slå om pinden. Derfor dannes de fine huller, skal skaber den feminine effekt.
Hver anden pind er strikket ren glat og uden udtagninger. Her er jeg stoppet efter 21 huller, men det vurderes efter brugeren af blusen. Den her bluse vil svare til en str. M.
Derfra er ærmerne taget fra og strikket til ønsket længde. Igen er der afsluttet med 3 omgange, hvoraf den midterste omgang er en vrangpind. Kroppen på blusen strikker også næsten sig selv, for nu er det bare ret derudaf :-)
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har lavet en bluse efter den her model, og jeg forestiller mig også, at udtagningerne til ærmerne kan ændres, hvis man ikke ønsker hullerne. Så kan man lave usynlige udtagninger, hvilket måske vil passe bedre til grovere strik.


4 kommentarer:

  1. Mange tak! Den skal jeg absolut bruge!

    SvarSlet
  2. Hvor mange nøgler garn brugte du til str. M

    SvarSlet
  3. Hvor mange nøgler har du brugt til str.M E. Holst

    SvarSlet