fredag den 11. april 2014

Påskekylling

I min datters seng står denne lille påskekylling.



Du kan sikkert kende den fra Drops, og den er heller ikke helt ny. Faktisk er det en af de første hæklede opskrifter, jeg nogensinde har fulgt, men jeg husker det som en meget nem udfordring. Det vigtigste er, at du husker at sætte en mærketråd i begyndelsen af omgangen, for så undgår du at komme i tvivl om, hvornår du har nået hele vejen rundt :-)

Hvad putter man så inden i sine hæklede dukker/dyr?
Det er faktisk lidt af en smagssag.

I følge mange opskrifter bruges syntetisk pudefyld, og det har også sine fordele. Du kan lettere vaske dukken, og det holder sig pænt inde i den  - MEN det er syntetisk.

Jeg foretrækker at bruge uldfyld, og det er nok en vane som jeg har fået tilbage fra da mine børn var helt små, og jeg syede små Steinerdukker til dem. Der skulle alt være af naturmaterialer om muligt.

Jeg kan godt lide tanken om, at tingene er naturlige, og jeg ved godt at uld har det med at vandre lidt ud gennem dukkerne, hvis det bliver brugt flittigt. Husk bare aldrig at trække i sådanne udvandrende uldender, for så trækker du bare mere med ud. Du skal i stedet klippe dem af, og det gælder for så vidt også på strikkede uldtrøjer mm.

Jeg har altid vasket mine produkter i vaskemaskinen, og det har aldrig været et problem, og SÅ tit vaskes de jo heller ikke...

Til undervisningsbrug i skolen køber jeg dog udelukkende pudefyld fra Stof og Stil. Det er klart billigst, og så har det heller ikke den "bivirkning", at det lugter lidt af får.

Hvad med dig? Hvad foretrækker du selv som fyld?

God påske til jer alle. Jeg vil nyde min ferie her fra i dag ;-)

Link til opskriften.

4 kommentarer:

  1. Jeg bruger altid bare pudefyld. Faktisk har jeg aldrig tænkt over at anvende andet.
    Jeg har heller ikke små børn, så måske er det årsagen.

    Jeg elsker i øvrigt den kylling fra Drops. Jeg har dog aldrig selv fået den hæklet - endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anja
      Så må du bare i gang. Den er let og hurtig til samlingen :-)

      Slet
  2. Jeg bruger altid pudefyld og har aldrig prøvet andet ;-)

    Derfor synes jeg, at det altid er dejligt at læse om andre muligheder og ikke mindst fordele.

    Kyllingen fra Drops er altså bare så sød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Ja, det er altid fedt med inspiration. Tak til hele dette fantastiske blogunivers :-)

      Slet