lørdag den 28. februar 2015

Status på bluse

Ok, det har taget mig lidt over et år at nå hertil, men det er virkelig en langsommelig bluse, så det må tage den tid, det skal tage...

Men nu er jeg da stolt af at kunne vise dig, at jeg er så tæt på målet.
Opskriften er købt i Fåborg, og er designet af designclub.dk
Garnet er DUO-garn - en 100% lækker uldgarn, som er let og tynd. Det betyder også, at jeg strikker på pinde 3, og det forklarer vel tempoet på arbejdet.

Jeg har talt mig frem til, at jeg mangler 10 pinde inden jeg skal til at strikke afslutningen her på bagsiden, og så må du glæde dig til at se forsiden på det færdige resultat - og den er virkelig smuk.
Der skal også strikkes små korte ærmer, så mon ikke jeg er færdig om et halvt års tid eller sådan...
Det betyder egentlig ikke så meget, for jeg strikker på blusen, når jeg har lyst til at sidde med meget små ting, og jeg har ikke travlt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar