torsdag den 26. december 2013

Futter til manden

Min mand ønskede sig indesko til jul, og jeg har derfor været i fuld gang og siddet i smug med projektet til ham i december måned. Heldigvis arbejder han tit om aftenen, og så har jeg haft fred til arbejdet :-)
Jeg er blevet ret godt tilfreds med resultatet. De skulle både være friske men også passe til en mand, og de er blevet taget rigtigt godt imod :-)
Dette er en str. 42, og jeg har derfor brugt 45 masker til hver firkant. Det er pænt mange, skulle jeg lige hilse at sige, og selvom jeg betragter mig selv som en hurtig strikker, så har det alligevel taget noget længere tid, en når jeg laver sutter til mine børn eller mig selv...

Som du kan se på tidligere indlæg både her og her, så er jeg ret vild med denne model i dominostrik, og i går blev jeg spurgt af en veninde, om hvordan det der dominostrik foregår. Jeg har derfor fundet denne lille video fra Drops, der tydeligt viser teknikken.
Som du kan se, så skal første maske altid tages løst af. Strik derefter til de tre midterste masker. Tag første maske løst af, strik de næste to masker sammen og træk derefter maske et henover de to sammenstrikkede masker. På den måde får du altid to masker mindre på hver retpind.
Vrangpinden strikkes bare igennem med retmasker hele vejen.

På videoen strikkes sidste maske dog ret! Jeg har lært, at denne skal strikkes vrang, for så opstår der små huller i kanten, som jeg kan bruge til at opslå nye masker i, når jeg skal sætte næste firkant sammen med den første osv. Jeg har aldrig prøvet at strikke den ret, så hvis du har erfaringer med det, så hører jeg gerne om det.
I virkeligheden tror jeg ikke, at det betyder så meget, når man som jeg her filter arbejdet til sidst...?

Mangler du lige fremgangsmåden på sutterne, så får du dem lige igen her: