lørdag den 16. november 2013

Nye "vatrondeller"

Jeg har tidligere produceret "vatrondeller", og jeg er vildt glad for dem. Faktisk var de første ti stk. for få, så nu er stakken udvidet med 10 nye.

Denne gang er de dog ikke strikket, men jeg har i stedet hæklet dem. Det er der flere grunde til.
For det første manglede jeg mere fasthed i rondellen, og så ønskede jeg også en rund udgave. I den første udgave har jeg hæklet små pyntekanter rundt, men det har ikkevist sig at være den bedste løsning, for efter vask og især tørretumbleren, krymper strik og hækling uens. Derfor må jeg hver gang rette dem grundigt ud igen, inden de kan stables på hylden. Det håber jeg at undgå ved denne model.
Og hvis du sidder og tænker, at det da slet ikke er besværet værd at lave disse genbrugelige rondeller, så kan jeg kun sige til dig, at de er super fantastiske at bruge, og nu bruger jeg kun dem. Min datter på 14 stjæler dem også hver aften, og vil til hver en tid hellere bruge disse frem for dem i vat...

Fremgangsmåde og garn:
Paris bomuldsgarn fra Drops og nål 4.
Start med en magisk ring. Søg den på youtube, der kommer straks flere fine videoer.
Lav 6m om ringen og stram derefter til.
2. omgang: 2m i hver fastmaske =12fm
3. omgang: 1fm, 2fm i den næste = 18fm
4. omgang som den 3. og afslut derefter.
Det tager max. 10 minutter pr. stk... :-) God fornøjelse.