søndag den 3. november 2013

Brownie er testet...

Karolinas brownie er nu testet (dog med få ændringer), og du finder opskriften her.
Skulle jeg have beskrevet den i går, hvor jeg lavede den, ville den ikke have fået så god en bedømmelse, for der var den lidt tør og smuldrede meget let.
I dag derimod, hvor resterne af den har stået i køleskabet, er den bare blevet super fast og hænger rigtig godt sammen. Den smager dejligt af kakao, og jeg synes, at den skal spises sammen med en lækker vanilleis. Gerne en raw, som jeg en dag må lægge en opskrift ud på...


Den er helt klart fantastisk her dagen derpå og kold, og det gør jo i virkeligheden opskriften mere brugbar, hvis den skal forberedes til en fest eller lign.

Jeg er ikke ret stor tilhænger af Stevia, som der skal i opskriften, og derfor har jeg skiftet det ud med 4 tsk. Sukrin Gold i stedet. Jeg har også erstattet hasselnødderne med cashewnødder, af allergiske grunde, for rent smagsmæssigt vil jeg nu stemme på hasselnødderne, hvis du kan tåle dem...

Som en samlet vurdering kommer kagen ind på en 2. plads lige efter mine muffins, som jeg tidligere har beskrevet lige her. Men de vinder altså fortsat... :-)

Rigtig god søndag derude. Lige vejr til at bage i...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar