lørdag den 18. maj 2013

Lav et penalhus med ungerne

Mine elever til håndarbejde har stor succes at designe egne penalhus. Det er en super nem opgave, og jeg har her taget billeder trin for trin, som du let kan følge.
Brug bomuldsstof til arbejdet. Det er let at klippe i, det bliver pænt, når det stryges, og så kan det også lige smides i vaskemaskinen, når det trænger.


 
Klip de 5 stykker stof, du skal bruge. Størrelsen varierer alt efter hvor mange blyanter, og andet der skal være plads til. På billedet her måler stoffet ca. 20 x 30 cm.
Du skal også lave en strop, som skal være lang nok, til at den i sidste ende kan nå rundt om det færdige penalhus.

Fold det øverste stykke stof en cm i kanten og stik den på symaskinen som det første. Læg herefter stykkerne på hinanden og slå streger efter behov. Du skal finde dine blyanter og viskelæder frem, så du kan se, hvad du har brug for.
Afmål pladevat.
 Sy de afmærkede riller til dine ting.
 Sørg for at sy pladevattet fast på bagsiden af rillerne. Du kan dog også vælge at lægge det ind efterfølgende, lige inden penalhuset skal sys sammen i hånden.
 Sy stroppen fast i højre side.
 Bagsiden af arbejdet efter syning af de optegnede streger.
 Klip hjørnerne inden du vender. Det giver et smukkere hjørne på det færdige resultat.
 Åbningen efter du har vendt retsiden udad.

 Luk sammen med små bagsting.
 Her er penalhuset fyldt op og klar til brug.

Færdig og slut - klar til brug