mandag den 1. april 2013

Verdens kedeligste trøje...

har nu endelig set dagens lys.
Aldrig har jeg målt og målt så meget undervejs i mit strikkeri, for det at strikke sort - omgang efter omgang på pinde 3,5 var altså ikke jordens mest spændende udfordring.

Min datter havde et ønske om en sort trøje, og jeg nægtede, da det simpelthen ville blive for kedeligt at strikke. Sammen fik vi i stedet designet trøjen her, og i stedet for en helt sort, er det nu blevet til denne smukke trøje.
Trøjen er strikket uden opskrift, og jeg har i stedet målt mig frem til antal masker og længde. Mønsteret havde jeg liggende fra en Sara Lund sweater, der endnu ikke er blevet strikket.


Resultatet er jeg ikke mindre end mega stolt af, for jeg følger ellers altid opskrifter, da jeg ikke har set mig selv som en erfaren nok strikker. Men det er jeg måske nu...

Datteren er i hvert fald ovenud tilfreds og har nu bestilt en kjole i samme model til bamsen! Vi må se, jeg har jo lige et par nøgler garn tilbage.

5 kommentarer:

  1. Den er godt nok FLOT! Den kan du med god grund være stolt af!

    Og ja - det er ikke det mest spændende at strikke rundt og rundt på pind 3,5 og oveni i sort garn. Så det er ekstra flot, at du kom i mål!

    SvarSlet
  2. Den er da blevet fin!
    Jeg synes nu rundt på pind 3,5 kan være dejlig afslappende ind i mellem.... Men jeg er også lidt kedelig ind i mellem ;-)

    SvarSlet
  3. Den er da blevet sød - og en god detalje med lidt mønster. Tror da roligt du kan kalde dig erfaren strikker nu;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det vil jeg så putte på mit CV :-).

      Slet