søndag den 14. april 2013

Sjal af oldemorstern

Så kan jeg endelige vise dig mit nye skønne sjal:

Og det har været længe undervejs, for jeg startede projektet på vores ferie i sommers!

Efter vi kom hjem, har det bare ligget stille, for jeg gad bare ikke se mere på det, men efter et besøg hos en veninde for små 14 dage siden, blev jeg inspireret til at komme i gang igen.

Sjalet er hæklet på nål 4, og jeg har brugt 13 nøgler Karismagarn (uld) fra Drops. Her vil jeg vise dig sjalet før og efter vask. (og ja, jeg smed det simpelthen i vaskemaskinen, for Karisma er superwash). En fantastisk forskel.


Jeg har tidligere vist dig min fantastiske bog, men du skal se den igen. Ønsker du dig en ny bog, så er det her altså BOGEN...

Det er herfra jeg har fundet inspiration til mit arbejde. Ikke 2 firkanter er ens, og jeg har brugt 7 forskellige farver.





Jeg legede lidt med måden at sætte ternene sammen på og endte ud med fastmaskerne som giver det rette look.