torsdag den 8. januar 2015

Tæppe a la afghan... #9

Så er jeg tilbage med tre felter til mit meget store projekt - nemlig projekt tæppe a la afghan.
Det har stået stille rigtig længe, for jeg har ikke haft ideer til nye felter, men nu har jeg pludselig fået gang i tingene igen, og det er dejligt.

Det her felt er lavet af perlestrik, og motivet taler vist for sig selv. Det er strikket i SMART-garn fra Sandnes på pinde 4. (68m =30cm).



Og så en meget traditionel en af slagsen:



Den her firkant er til gengæld helt unik.
Den opstod fuldstændigt tilfældigt, ved at jeg ville afprøve mine nye strikkepinde.



Jeg havde købt en str. 3 i karbonpinde, og så skulle der ellers strikkes. Normalt ville jeg ikke sidde og strikke en firkant på så tynde pinde, men uldgarn og karbonpinde er virkelig en fantastisk sammensætning, og det tog mig ingen tid at strikke.
Desværre ruller kanten lidt, men det er kun til billedet, at det er et problem, for når det hele bliver syet sammen, kommer det ikke til at have nogen betydning.

Her til sidst skal du lige se alle det felter, jeg har fået lavet frem til nu. Det var 12 i alt - 8 tilbage :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar