tirsdag den 11. juni 2013

Sutsko - en meget let model

I mit sidste blogindlæg kunne du læse om sutsko i dominostrik, men i dag får du en endnu lettere model, som let kan strikkes på en aften.
Jeg husker ikke hvor jeg oprindeligt har opskriften fra, men ved du det, må du meget gerne sende mig et praj, så jeg kan linke.


Her bruger jeg i stedet garn fra Drops - Alaska, og strikker dem på pinde 5,5.
Jeg har gennem tiden strikket pænt mange af disse efterhånden, og her viser jeg dig en stribet udgave til datteren.


Filtede hjemmesko i Alaska

Str. 2-4, (6-8), 10-12, (dame), herre
Garn 100, (150), 150, (200), 200gram i Alaska eller Nepal fra Garnstudio

Pinde 5½

Slå 48, (52), 56, (64), 68 masker op

Strik ret til arbejdet måler 12, (12), 13, (13), 14 cm

Luk i hver side for 8, (8), 8, (10), 10 masker

Rest 32, (36), 40, (44), 48 masker

Fortsæt over disse masker til arbejdet fra opslagningen måler 18, (21), 24, (28), 31 cm

Strik 2 ret, 2 ret sammen pinden ud – rest 24, (27), 30, (33), 36 masker

Strik 2 pinde lige op

Strik 1 ret, 2 ret sammen pinden ud – rest 16, (18), 20, (22), 24 masker

Strik 2 pinde lige op

Strik 2 ret sammen pinden ud – rest 8, (9), 10, (11), 12 masker

Strik 2 pinde lige op

Klip tråden af i passende længde til at sy sammen med.
Træk tråden gennem maskerne og træk til.
Sy hjemmeskoen sammen foran og i hælen – de 8, (8), 8, (10), 10 aflukkede masker øverst skal ikke syes sammen.

Kom arbejdet i vaskemaskinen sammen med et håndklæde. Almindeligt vaskepulver. Vask ved 40 grader. Er skoene ikke filtet nok vask igen. Efter centrifugering trækkes hjemmeskoen i facon, evt. på foden af den, der skal bruge skoen.
Smør evt. bunden med latex gummihud udenfor, da det lugter kraftigt. (købes fx i Stof og Stil)

God fornøjelse - Venlig hilsen Susanne

29 kommentarer:

  1. Hvor er de fine!

    Hvis man synes, de er kedelige, kan man evt. hækle eller strikke lidt pynt.

    Nu sidder jeg og får helt lyst til at strikke sådan et par!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anja
      Ja, sjovt nok har jeg også tit tænkt på det der med dekorationerne, men hver gang et par er færdige, så får jeg ikke lige taget mig sammen til pynten også...
      Har det lidt på samme måde med at få smurt bunden med latex, og når de så går i stykker hurtigt, fortryder jeg hver gang...

      Slet
    2. Anonym20.12.13

      Prøv creativ Company - dem har jeg lavet flere gange, og minder meget om ...
      http://www.cchobby.dk/ide/758-hjemmesko/

      Slet
  2. Hej. Skal igang med disse for første gagn, glæder mig! Men tænker lidt på strikkefastheden. Har du et hint til det, eller evt mål på strikketøjet, så jeg ikke ender med at der er for små. Strikker rimeligt fast.
    Vh Lilian

    SvarSlet
  3. Hej Lilian
    Det er klart, at strikker du meget stramt, er der en risiko for, at det hele bliver for småt, men du kan altså strække en del i det færdige arbejde, når det er blevet filtet i maskinen. Ellers strik på en halv pind større.
    Jeg strikker selv meget jævnt, og har desværre aldrig målt mere, end det du ser i opskriften.
    Venlig hilsen
    Susanne

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.
    Tak for dit svar. Jeg havde fundet pinde nr 6 frem og har også fået købt garn i dag, så nu går jeg igang, og prøver ikke at strikke for fast;-)

    SvarSlet
  5. Hej Lilian
    Dejligt at høre. Held og lykke med det. Husk også på, at hvis du efter filtningen oplever, at de ikke er filtet nok, så kan du give dem en tur mere og evt. ved en højere temperatur.
    Jeg vasker mine på 40 grader på mit kvikprogram. Det almindelige bliver for småt... :-)
    Skriv meget gerne om dine resultater.
    Venlig hilsen
    Susanne

    SvarSlet
  6. Hej. Tak for opskriften. Har lavet det første par o de blev så skønne, dog syntes jeg ikke hælen blev helt som jeg ønskede. Den har nærmest fået en lille spids helt nede ved bunden.
    Nogen ide til at få der bedre på de næste?
    Tak

    SvarSlet
  7. Hej Tina
    Jeg tror, det handler om, hvor meget den bliver filtet.
    Den skal nok filtes rigtig godt, og så skal du med foden strække den i facon.
    Ellers ved jeg ikke helt, hvordan du kan afhjælpe problemet - jeg har ikke selv mødt det :-)
    Venlig hilsen
    Susanne

    SvarSlet
  8. Hej Susanne. Tak for din opskrift. Jeg har lige strikket færdig og skal til at sy sutskoene sammen. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan hælen skal sys. Skal der bare laves en lige søm hele vejen oppefra og ned, eller skal der sys nogle masker sammen på tværs forneden, så sømmen danner et T? Altså så der er en søm parallel med "gulvet", hvis du forstår?��

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Du skal bare sy en lige søm og ikke noget andet.
      Når du så har vasket dem, så former du selv hælen på plads :-)
      God fornøjelse med det.

      Slet
    2. Man kan også starte med to masker færre end opskriften anviser, og så tage ud på midten efter et par omgange. Det giver en lille runding i hælen.

      Slet
  9. Hejsa!

    Har du nogen opskrift på baby størrelser?
    Eller en ide om, hvor meget men skal skære fra i din opskrift her?

    Mvh
    Natasja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Natasja
      Jeg vil ikke anbefale dig at lave sutterne til en baby, for jeg tror, de bliver for stive til den lille fod.
      I stedet vil jeg foreslå dig, at du strikker en lille babysok.
      Hvis du mangler en opskrift, så søg på Den store strikkedyst og babysok. Der finder du en enkel model :-)
      Held og lykke med det.

      Slet
  10. Hvad svarer din herrestørrelse til? Jeg vil gerne strikke et par til min kæreste, men han har kun størrelse 41-42, så jeg er bange for om de bliver for store i herre-størrelsen?
    På forhånd tak! :)

    SvarSlet
  11. Hej
    Min mand bruger selv str. 42, og de passer fint til ham :-)

    SvarSlet
  12. Hvor er de fine :) Jeg vil gerne lave et par, men hvor meget garn skal jeg så købe? :)

    SvarSlet
  13. Hej. Det bliver jeg nødt til at prøve. Men er ret meget nybegynder..så jeg har nogen gange lidt problemer med de forskellige begreber. Er det muligt at du kan ligge billeder op af hvordan det ser ud før man syr sammen? På forhånd tak 😊 Glad for at jeg fandt frem til denne opskrift...jeg har søgt meget efter noget som ikke var alt for kompliceret 🙈 vh Maiica

    SvarSlet
  14. Jeg har nu strikket efter opskriften, 2 små dame-størrelse, og 1 børne-størrelse. Jeg har fulgt opskriften, men hver gang har jeg fået så "lange fødder". Nærmest som klovne-fødder. Jeg har syet dem sammen på symaskinen og klippet 3-6cm af. I opskrifter står der at man skal strikke 18cm efter - når du skriver "opslagning", er det så ikke 18cm efter at du har lukket de 8 masker af i hver side? eller er det 18cm i alt på alt arbejdet? Jeg tænkte at 18cm i alt er urealistisk, da selve hælen jo er 13cm. Så jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad jeg har gjort galt. Kan du gennemskue hvad jeg gør galt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anna
      Jeg er ked af at høre, at det driller dig. Hvad gør du ved den strikkede sok, når den er færdig? Du skal sy den sammen i hånden med dit garn og en stoppenål, og derefter skal du filte dem i vaskemaskinen, således at det hele krymper. Har du gjort det?
      Venlig hilsen
      Susann

      Slet
  15. Ork, ja, det har jeg gjort. Jeg har fulgt din opskrift til punkt og prikke. Derfor jeg ikke forstår at jeg har udfordringer. Jeg må bare huske med mig selv, at jeg næste gang kun skal strikke 12-14 cm efter indtagning. Jeg skulle bare høre, om der var andre med samme erfaring

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen
      Det lyder til, at det må være selve filteprocessen, som du ikke kan få til at fungere. Hvilket garn bruger du? Det skal være godt at filte med? Og hvilket vaskeprogram på din maskine?
      Vh Susanne

      Slet
  16. Jeg var i den lokale garn-butik og mener at det hed Alaska. Garnet som du har beskrevet havde de ikke, men sagde at Alaska mindede meget om den. Jeg har en alm vaskemaskine, og har blot brug det alm 40graders program. Sutskoene er filtet super fin, og passer fint i hælen. Det er længden på “foden”. Men jeg skriver mig bare bag øret, og jeg begynder at lukke ind et par cm tidligere.

    SvarSlet
  17. Tak for det. De ligner de første jeg strikkede, og opskriften var fra Drops/Garnstudio og garnet Eskimo derfra - der hedder nu Snow. Mener jeg brugte 3 nøgler og det 3. nøgle var i en anden farve som jeg lavede ukorrente striber med.
    Sidste år hæklede jeg nogle til min mand. Tror opskriften var fra hobbii. De blev lidt slaskede, ikke så tætte i strukturen som i retstrik, men han elsker dem.

    SvarSlet
  18. Tusen takk. Jeg har strikket tre par i ulik størrelse. Beste oppskrift ever.😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det glæder mig at høre 😊

      Slet
  19. Dette er Sandnesgarn sin oppskrift: tova tøfler, Kit 4, oppskrift i Fritidsgarn.😊

    SvarSlet
  20. Skal der bruges 4 nøgler til et par damesutsko?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja :-). 200g af Alaska fra Drops eller tilsvarende garn.

      Slet