søndag den 30. december 2012

Knit Pro etui

Jeg har glædet mig så meget til at vise dette værk frem. Min yngste datter og jeg gik en tur i systuen i går, og imens hun fremstillede et ansigt af en tom bøtte, kastede jeg mig over en længe ønsket ting - nemlig et flot og praktisk etui til mine strikkepinde og diverse tilbehør. 

 

Det færdige etui måler 38 x 29 i ydre mål, og for at sikre at wiren ikke falder ud, har jeg syet velcro på alle de små lommer. Det er nu let at finde de rette pinde og længder på wiren, da jeg har broderet størrelserne på pindene og længderne på wiren i etuiet.
 

Det ydre stof er hørstof købt i tidernes morgen til en nederdel, jeg aldrig fik syet alligevel. 
Indvendigt har jeg brugt bomuldslærred fra mine gamle gardiner i systuen.
På hørstoffet har jeg først strøget en tynd vlieseline, og mellem de to lag har jeg puttet pladevat inden det er lukket sammen med små usynlige sting.



Lukket og klar til at komme med i tasken på farten.


2 kommentarer:

  1. Sådan et må jeg også lavet... :-) Mangler et smart sted til mine strikkesager....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du snilt lave. Jeg har gennem tiden lavet mange penalhus med elever i 5. kl, og de klarer det ret godt.

      Slet