mandag den 28. juli 2014

Sjal igen igen...

Bliver jeg mon nogensinde træt af det her sjal?

Jeg er simpelthen blevet så glad for mønsteret, og derfor har jeg endnu engang fremstillet et eksemplar... Se de tidligere udgaver i turkis her og det flotte hvide i mohair til konfirmanden her.

Denne gang har jeg dog lavet det rigtig stort, og det kommer til at blive et hit ude på mit arbejde i kolde timer efter ferien engang.


Det er dejligt stort, og letheden i sjalet gør, at det kan bruges hele året.
Det er naturligvis lavet noget skønt garn - nemlig alpaka fra Pickles.

Min veninde forstod ikke hækleopskriften fra Drops, og da vi ikke kunne finde tid til at mødes, lavede jeg i stedet en lille film til hende (eller rettere min søde datter filmede mig).

Og da jeg så besøgte hende nogle dage senere, lå der allerede ca. 30 cm sjal hos veninden :-)
Dejligt at se, at det kunne hjælpe hende i gang.

Egentlig var videoen privat og kun til hende, men jeg har besluttet mig for at dele den her på bloggen, for mon ikke andre kan have svært ved at knække et diagram i en opskrift?
I hvert fald skal du have mulighed for at se den lige her, og så kan du også lige nyde min skønne datter.
Diagrammet får du lige her, for det kan godt være lidt svært at se det på filmen.



Skal du finde selve opskriften på Drops' hjemmeside, så finder du den her. Mønsteret hedder 150-9.
Fortsat god sommer. Håber du har masser af tid til kreative projekter ;-)

5 kommentarer:

  1. Det er altså også et flot et af slagsen!
    Sikke en skøn farve, du har lavet det i denne gang.

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare flot! Det er en rigtig lækker farve!

    Det er fedt, når nogle laver videoer, som kan hjælpe andre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og jeg sidder pt. i Thailand og havde glemt alt om dette opslag, som jeg havde gjort klar inden ferien.
      Men her har jeg fået købt mig et stativ til min telefon, så nu kan jeg fremover selv lave videoer uden en (sød) kamerapige... :-)

      Slet
  3. Det var da en herlig forklaring, den forstod jeg også, mange tak. Håber der komme mange flere, jeg er så dårlig til opskrifter men på denne måde forstod jeg :)
    Dejlig blog du har

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Tusind tak for din feedback. Det glæder mig meget, at du kan bruge videoen.
      Mange hilsner
      Susanne

      Slet