torsdag den 1. august 2013

Sommerkjoler

Jeg har syet mig et par sommerkjoler - faktisk i sidste måned, men jeg fik aldrig taget billeder af dem førend vi rejste sydpå, så i stedet fik jeg taget et par billeder af dem i det skønne kroatiske vand, som jeg her vil vise dig...

Den første her er af stof fra KreStoffer, og de har pt. stadig stoffet, hvis du, ligesom jeg, også finder det smukt og sommerligt.
Mønsteret er en meget simpel model med rund hals, og så har jeg lavet belægningen i kanten i samme farve som ærmerne. Jeg kan godt lide de påsatte ærmer, og jeg gør et stort nummer ud af at få dem sat smukt på, som min gamle sylærer lærte mig i sin tid.

Denne anden kjole er faktisk noget MEGET gammelt stof. Mindst 10 år siden jeg købte det i Århus, husker jeg, men jeg har aldrig taget mig sammen og fået det brugt.
Men nu er det gjort, og her har jeg lavet en kjole med slå-om-effekt hen over brystet. Jeg må tilstå, at mønsteret også er købt dengang, og det kan jeg godt se på den færdig model, da den ikke sidder helt tæt til kroppen, som jeg nok ville have valgt i dag.

2 kommentarer:

  1. Hvor er du god!

    Jeg er ret vild med den første kjole!

    SvarSlet
  2. De er super flotte begge to. Jeg er faktisk mest vild med den sidste. Jeg er måske lidt bagud, men jeg synes faktisk det er pænt at den er lidt løs.... :-)

    SvarSlet