Viser opslag med etiketten Karisma. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Karisma. Vis alle opslag

tirsdag den 1. januar 2019

Færøsk sweater

Godt nytår

Jeg har været længe væk fra bloggen og gennem de senere år kun brugt instagram. Det vil jeg fortsætte med, men samtidig vil jeg nu puste liv her på siden igen, idet der her kan deles i flere detaljer og fif, som jeg håber, du vil kunne finde nyttige.
Du kan fortsat følge mit kreative univers og min passion for god mad, så jeg håber, at du fremover vil klikke ind lidt oftere og dele mine indlæg, når du finder dem spændende.

I dag vil jeg vise dig mit sidste nye strikkeprojekt - lige afsluttet i går eftermiddags inden nytårsmiddagen.
Jeg har for år tilbage købt garn til denne færøske sweater, men den har bare ligget og ventet til rette tid. At jeg så i mellemtiden skulle finde mig en færøsk kæreste, gav måske pludselig lysten til at lave den et helt andet perspektiv.

Her trøjen på for at teste, hvordan kraven skal se ud.
Og så er vi klar til at rejse :-)

Skulle du have lyst til selv at strikke trøjen, så finder du opskriften her. Jeg har strikket den i en str. S, for jeg kan lide, at den sidder tæt og brugt Karisma for Drops. Samtidig så den lidt løs ud på billedet, og jeg ville normalt ellers have valgt en M. Men den sidder perfekt, så det var den rigtige beslutning.

onsdag den 10. juli 2013

Et hæklet betræk til puden


Min datter startede egentlig på dette pudebetræk for noget tid siden, men da hun er gået kold i det, valgte jeg at lave det færdigt for hende. Det tog faktisk kun lige en børnefødselsdag med familien, hvor vi alligevel sad og snakkede sammen...
Først har vi syet et betræk i en lys grøn farve til en pude:
Hernæst er der hæklet rundt i oldemorstern. De er så almindelige, at du efterhånden får dem smidt i nakken alle steder.
Jeg hækler på nål 4 og i Karismagarn fra Drops.
Starter med 6 lm og samler til en ring med 1km. Herefter 3lf (som 1. stm)+2stm, 3 lm, 3 stm. Så du ialt har 4 gange med stangmasker om ringen.
Hver gang en omgang er slut laver jeg lige 3 km hen til næste luftmaskebue. Her starter jeg igen med 3 lm + 2 stm, 1lm, 3stm osv. Hjørnerne består af 3 stm+3lm. MEGET LET. Alle kan finde ud af at lave sådan en.
Jeg hæfter altid ender undevejs, da jeg simpelthen hader at hæfte til sidst.

2. side af puden fik en lille detalje i opstarten.

Igen jeg jeg startet med 6 lm og har samlet med 1 km til en ring.
1. omgang består af 2stm+3lm ialt 8 gange.
2. omgang: 3stm, 1lm, stm i luftmaskebuerne fra 1. omgang.
3. omgang: Her starter de "rigtige" oldemorstern. Hækl kun i 1-maskeluftbuen og IKKE i 3-maske buen. Den er nemlig med at skabe den smukke blomst i stedet.

Sådan ser den færdige 2. side ud:

Og så skal puden da bare lige hækles sammen med en gang fastmasker: